Værelse 1305

posted by: Julie

2 Comments »

1305“Room 1305”, siger manden bag disken, og rækker mig et nøglekort. Fuld af forventning går jeg op af trapperne til værelset, alt i mens en tanke strejfer mig. 1305. Den 13. Maj. Den dato hvor jeg fødte min datter. Den dag, hvor livet viste mig, hvad meningen med galskaben var. Den dag hvor jeg pludselig forstod, hvorfor jeg selv var blevet født. Den dag hvor jeg pludselig forstod, at jeg aldrig havde kendt kærlighed, før det øjeblik min datter lå på brystet af mig for første gang. Den dag, der uden sammenligning, var den bedste dag i mit liv. Det kan kun være rigtigt, at jeg er lige her lige nu. Nogen forsøger at give mig et vink med en vognstang om, at det her kun kan være rigtigt. Selvfølgelig skal netop dette værelse, værelse 1305, danne rammen om noget smukt. Anderledes kan det ikke være.

Værelset er mit de næste 5 dage. Og allerede i det øjeblik jeg første gang kigger på mit nye midlertidige hjem, kan jeg mærke at jeg er lykkelig her. Det er faktisk noget nær det smukkeste rum mine øjne nogensinde har set på. Jeg forelsker mig øjeblikkeligt og hovedkuls i værelse 1305. Uden at sige en lyd, lægger jeg mig langsomt ned på sengen, og lader mit midlertidige hjems dufte omfavne mig. Lagnerne er silkebløde og jeg føler at jeg smelter sammen med dem. Jeg kunne blive i dette rum for evigt. En stemme under mig hvisker: “Hvad nu hvis du falder?” Jeg hvisker næsten lydløst tilbage: “Hvad nu hvis jeg fløj?” . Jeg lukker øjnene og tvinger mig selv til ikke at tænke på, at værelset kun et mit i 5 dage. At evigheden er lige så smuk, også selvom den kun findes i øjeblikket. Dette er mit værelse. Dette er mit øjeblik. Og dette er min evighed i mit helt særlige øjeblik. Jeg må fokusere på at nyde alt hvad værelse 1305 har at tilbyde, så meget jeg overhovedet kan, i den tid det er mit.

1305 og hjemDen sidste nat på værelse 1305 græder jeg. Jeg har ikke lyst til at forlade det. Det er blevet mit nye hjem. Mit hjerte bor her allerede, men jeg må flytte. Der er nemlig det helt særlige ved værelse 1305, at man ikke må have børn her. Værelset er ikke skabt med rum til min elskede datter. De fine linjer, det hvide interiør, dobbeltsengen. Det er ikke et sted for børn. Min pakke passer ikke ind i værelse 1305. Dette er ikke et all inclusive hotel. Dette hotel er eksklusivt og selektivt. Jeg efterlader mit hjerte på sengen med de silkebløde lagner, lukker døren bag mig, ber’ en kort bøn om, at jeg en dag vil bo her igen, og rejser så hjem til mit livs ægte kærlighed.

 

Mit ønske er, at alle mennekser oplever et værelse som 1305. Også selvom besøget er kort.

Kærlige hilsner
Julie

2 Comments
  1. eddie

    Det er så sødt det du skriver og smukt husk der er op og nedture men livet går videre og du har fået en smuk datter som du altid kan glæde dig over og smile af og du kan jo altid vende tilbage til værelse 1305 ik mange hilsener fra Eddie på amagerstrand

    Reply

  2. Thomas

    Du skriver godt. Fik lyst til 1305 og det som det kan rumme.

    Reply

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *