Poetic mother fucking madness

posted by: Julie

6 Comments »

IMG_0925De evige to!

Der er to mænd i verden, skrev hele Danmarks Tove Ditlevsen engang. Og det havde hun fuldstændig ret i. Der er nemlig ”Ham du vil ha’”. Og så er der ”Ham, der fjerner fokus” fra ”Ham du vil ha’” fremover kaldet ”Fokusfjerneren”.

OG DER ER KUN DE TO!!!!

To gange har jeg på det seneste forsøgt mig med en helhjertet overgivelse til ”Ham jeg gerne ville ha’”. Og begge gange er det endt i…. Nå, ja. Vi kan vel lige så godt kalde en spade for en spade… LORT. Sikker har den dog været, hver gang jeg har benyttet den meget avancerede teknik, jeg har udviklet gennem tiden: Der skal altid være to! ”Ham du vil ha’”, og ”Fokusfjerneren”. Du får nemlig kun ham du vil ha’, hvis du samtidig fjerner dit fokus fra ham, kaster det på en vilkårlig anden, indtil du stinker langt væk af ligegyldighed. Så skal du til gengæld se hvordan ”Ham du vil ha´” begynder at undres. Efter underen opstår der irritation. Han bliver irriteret over at blive ignoreret. Og efter irritationen begynder han lige så stille at nærme sig. Og når han gør det, så holder du hovedet koldt, og fortsætter med at fokusere på ”Fokusfjerneren”. For hvis du overgiver dig nu, så er hele lortet tabt på gulvet.

Én gang hvert hundrede år kan det ske, at de smelter sammen til én… Skrev Tove. Og ja, det kan det muligvis. Men kun hvis man holder fokus på ”Fokusfjerneren” længe nok, til at ”Ham du vil ha’”, er lige ved at gå ud af sit gode skind, og står på vandviddet rand. Så, er det dér, han skal hapses. Så kan det være, at du kan få ”Ham du vil ha”. Men kun, hvis han længe nok har troet, at du faktisk ikke ville ha’ ham.

Poetic mother fucking madness – I know!

Og nu er det så, at det bliver rigtig avanceret. Nu skal du holde tungen lige i munden. For, hvis du først har fået ”Ham du vil ha’”, så er det vigtigt, at du fortsætter med at være en lille bitte smule uopnåelig.  ÅÅÅÅÅHHHHH GAAAAAB – Jeg ved det sgu da. Men ikke des do mindre, så er det måden at holde ham til ilden på. Hey, jeg siger ikke, at jeg er vild med, at det er sådan det moderne kærlighedsliv er skruet sammen, jeg siger bare, at mine feldtstudier gentagende gange har bevist, at min tese holder vand.

Hvorfor er jeg så single, når jeg er så skide klog på kærlighed? Det er jeg fordi, at lige så snart det drejer sig om KÆRLIGHED, så kan jeg ikke finde ud af, at benytte min egen teknik længere. Så længe ”Ham jeg vil ha”, ikke når mit hjerte, så kan jeg tryllebinde ham og være nok så fokuseret på ”Fokusfjerneren”, indtil han er fanget og min. Men hvis ”Ham jeg vil ha’” først har tryllebundet mig, så er jeg fortabt. Så kaster jeg hele min krop, min sjæl og mit hjerte i puljen…. Og taber alle tre til den fortabte kærlighed! Det er min forbandelse. Når hjertet har talt sætter hjernen ud og  – CRASH BOOM BANG!

Mit ønske er, at vi hver og én vil smelte sammen til…. Ej! Mit ønske er at kærligheden rammer os alle, hver og én, uden at vi taber os selv på gulvet… Ej. Fuck det… Jeg ønsker alle en sommer fuld af kærlighed – BUM!

Kærlig hilsen

Julie

Ps. Det er gået op for mig, at jeg får mange flere visninger, hvis billedet er ”letpåklædt”. Derfor undskylder jeg, at det ikke giver meningen i forhold til indlægget, men undskylder det samtidig med, at der så vil være flere der læser dette meget vigtige indlæg…. Poetic mother fucking madness – I know!

6 Comments
  1. Per

    Kære Julie

    Det er ekstremt underholdende at læse dine indlæg, men dermed ikke sagt at jeg er enig – Mange af de tanker du har, kender mange af os og jeg har selv været en del af det spil…

    Endelig er det lykkedes at få “Hende jeg gerne vil ha”, men efter kort tid går luften af ballonen..! – Spændingen forsvinder, væk er det mystiske, forførende, det overraskende, kilden i maven….

    Der ikke nogen opskrift på hvordan du/man finder og holder på “Ham du vil ha…” og får ham til at blive “Hende han vil ha”, men “fokusfjerneren” er i min verden ikke opskriften..

    Fokusfjerneren er den lille djævel der gang på gang siger: “Det her er er sku alt for nemt, vi må videre…”

    Vi bliver tændt af mange forskellige ting: dybe samtaler, kys, sex, et kærligt klem, et smil, humor, you name it… Men en ting er 100% sikkert – uden empati, ingen fremtid…

    Og bekræftelse kan vi alle få… Det kan du bare gøre ved at gå nøgen ned igennem strøget… :)

    Jeg tror på at du finder “Ham du vil ha” og holder på “Ham du vil ha”, men nok ikke i den form du havde tænkt dig for så ville det jo “være for let”… :)

    Best of luck og tak for underholdene god nat læsning..

    Reply

    • Julie

      Kære Per

      1000 tak. Du lyder til at forstå mine pointer ret godt :-) Og selvom jeg benytter mig af en del absolutter i dette indlæg, så skal du ikke være i tvivl om, jeg er enig i, at Fokusfjerneren er en lille djævel. Men han virker, det er min pointe 😉

      Jeg tror på kærligheden, jeg tror bare at den har enormt svære vækstbetingelser <3

      Julie

      Reply

  2. Morten

    Hej Julie
    Lige præcis det du beskriver, kender vi alle i en eller anden form for afskygning. Mellem linjerne står der i dit indlæg, at det er et kvinde fænomen. Det er det ikke. Det gælder også den anden vej rundt – kønsmæssigt. Og det er en usundt men ind imellem også nødvendigt spil.
    Når det er sagt, så er min erfaring, at man på lang sigt vinder ved at gå all in – og ved at undgå distance-fællen, som du beskriver som fokus fjerneren. Hvis man for alvor taber sit hjerte til et andet menneske, er det ikke holdbart at holde igen. Man bliver alligevel ikke lykkelig, før man har en følelse af at være 100% smeltet sammen. Og den følelse kan ikke stimuleres ved at fjerne fokus. Den følelse kan kun opnås ved at være tilstede og give sig selv hen – hele sig selv. Hvis man gør det (giver sig selv 100%), så er man mega sårbar. Fordi det gør hamrende nas at erfare, at man er alene om at elske. Men tabet bliver lettere at bære, fordi man kan sige til sig selv, at man virkelig prøvede. Gav alt og var tilstede på den måde, som man selv synes er byggestenene til et RIGTIGT kærlighedsforhold.
    Omvendt: hvis man distancerer sig, og spiller spillet, opnår man måske opmærksomhed og en eller anden form for surrogat af nærvær og kærlighed. Men også en tvivl om, hvorvidt ens udkårne virkelig vil have én for lige præcis det lækre, dejlige menneske man er. Og min erfaring er faktisk, at det alligevel går galt, hvis man spiller det spil. Og så kan man efterfølgende ikke se sig selv i spejlet og sige, at man gav og prøvede alt. Og i min optik tager det derfor længere tid RIGTIGT at komme sig over.
    Så i mine øjne er det et kæmpe sundshedstegn, at du kaster det hele i puljen. For der er nemlig alt at vinde. Også noget at tabe. Men det er det eneste rigtige at kaste all in, hver gang vi er så hamrende heldige og mærker, at kærligheden banker på. Bliv ved med det!

    Reply

    • Julie

      Kære Morten
      Ord er fattige, når man virkleig føler sig forstået. Du har forstået mig. Så, TAK !

      Kærlige hilsner
      Julie

      Reply

  3. Morten

    I går kom jeg pga. din blog her til at reflektere over, hvordan det egentlig går med de mennesker, som vi har elsket eller gerne ville have haft lov at elske. Hvad der sker med relationen imellem dem og os. Og kom til at tænke på dengang et halvt år efter jeg var blevet skilt fra mine børns mor. Der mødte jeg Signe. Vi fortalte hinanden historier fra vores liv, som viste sig at flette sig på kryds og tværs ind i hinanden. Signe kunne få hårene på mine arme til at rejse sig med en sms. Jeg husker en nat i Sverige, hvor jeg var på drengetur, og skrev smser med Signe akkompagneret af lun støvregn og et hav af nattergale. En smuk, smuk nat hvor Signes og mine smser førte mig ind i et land af ord, hvor jeg aldrig havde været før. Jeg blev forelsket i Signe. Jeg ville gerne have haft lov til at elske Signe. Men Signe var ikke dér, hvor hun skulle være. Jeg kunne mærke det med det samme. Signe trak sig. Og jeg var panikslagen. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg måtte trække mig, fordi jeg godt var klar over, at jeg ville brænde mig. Eller kaste alt ind. Jeg gjorde det sidste. Jeg hentede Signe i min bil, kørte hende til stranden, og serverede mit hjerte på et skinnende sølvfad. Signe ville godt samle det op. Men hun kunne ikke. Og hun fik sagt fra på en rigtig fin måde. Det er 7 år siden nu. Efter et år kontaktede Signe mig igen. Men kærlighed kan ikke kickstartes på bagkant. Kærligheden skal fodres og gødes imens den gløder – her og nu. Men der skete det, at Signe og jeg siden hun tog kontakt til mig igen, har udviklet det fineste venskab. Og jeg tror i al beskedenhed, at det startede den dag, jeg gav Signe min uforbeholdne kærlighedserklæring. Det var mega hårdt ikke at kunne få lov at elske Signe, men jeg vandt en kær ven. Og jeg er ikke sikker på, at Signe og jeg havde været venner nu, hvis jeg dengang havde valgt at trække mig. Signe er bare et eksempel på, at det godt kan betale sig at smide det hele i puljen!

    Reply

    • Julie

      Åh, kære Morten.

      Må jeg have lov at takke dig af hele mit hjerte, for den fantastiske historie.
      1000 1000 tak!

      Jeg håber kærligheden finder dig

      Julie

      Reply

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *