Når noget gør ondt!

posted by: Julie

4 Comments »

Af Julie Rugaard
BoldJeg har sovet 14 timer, set 3 forskellige dårlige serier, forsøgt mig med tøjvask og rengøring, opgivet det igen, kigget på min facebook 45 gange indenfor 20 minutter og sovet noget mere. Intet har ændret sig. Noget gør stadig ondt. Jeg trækker vejret dybt ned i maven, og beslutter mig for, at der kun er én ting at gøre. Når noget gør ondt, så må man finde noget, der gør mere ondt, for at fjerne fokus fra den oprindelige smerte. Jeg kender én, der kan få det til at gøre ondt i hele kroppen på mig. Jeg pakker mine ting, og kører til Østerbro.

”400 meter løb i høj hastighed 5% uphill så 30 sek pause gange 3. Derefter 2 minutters pause. Derefter gentager I det I lige har lavet.” Siger den legendariske boksetræner Poul Duville med et skævt smil på læben. Jeg er klar over, at det her kun er opvarmningen. Og inden de første 3 omgange 400 meter er jeg tæt på at kaste op. Efter 2 uger i Alanya er min kondi bombet tilbage til stenalderen. Men jeg tænker ikke længere over hvorfor jeg er her. Jeg tænker ikke længere på, det der gør ondt. Og det er godt.

MedicinboldDrivvåd og udmattet kæmper jeg mig ind i bokselokalet, da opvarmningen endelig er overstået. Jeg begynder staks at mærke smerten vende tilbage, mens Poul forklarer hvilke øvelser cirkeltræningen indeholder. ”Kom nu i gang” tænker jeg, mens billederne sniger sig tilbage i min bevidsthed. De fucking billeder, der gør ondt. Hans arm om hendes ryg. Hans hånd gennem hendes lyse bølgede hår… Jeg smadrer medicinbolden så hårdt ned i jorden, at den er ved at ramme mig i ansigtet, da den bouncer tilbage. Den må gerne ramme mig i ansigtet. Det gør ikke ondt nok endnu. Min makker kalder på mere power, mens vi arbejder med pletter. ”Jab, jab, lige højre, venstre hook, lige højre, lever, lige højre.” Jeg slår med alt den kraft jeg har, og placerer to ansigter på pletterne. Det ene virker lange bedre end det andet, så jeg ender med det samme yndige ansigt, på begge plethandsker. Jeg tager ansigtet med mig rundt i cirklen. Og hver gang han kysser det yndige ansigts smukke læber, får billedet en uppercut, der med garanti kunne slå Mike Tyson i gulvet. Det føles rart. Nok mindre rart for min makker, da vi sparer med hinanden i ringen. Jeg får et perfekt nyreslag ind, der tager luften fra ham. Det føles rart.

Sparing

Efter 90 minutter er det slut. Jeg samler mig selv og mine ting op fra gulvet, og forlader træningslokalet. Jeg er drivvåd og brugt op på alle måder. Både fysisk og mentalt. Men jeg går derfra med en følelse af at være ligeglad. Noget gør mere ondt – og det føles rart.

Mit ønske er, at Poul og bokseringen er inden for rækkevidde, hver gang noget gør ondt.

Kærlige hilsner

Julie

Pushups

4 Comments
  1. Micahel Hakmann Nielsen Ogilvie

    Super god blog – når noget gør ondt på sjælen!!!!

    Reply

    • Julie

      Tak <3

      Reply

  2. Julie

    Du skriver simpelthen så godt. Og det er så dejlig motiverende med de her indlæg, for os der har ondt i hjertet. Keep up the good work :)

    Reply

    • Julie

      1000 tak <3

      Reply

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *