Kønshår og kussemode!

posted by: Julie

3 Comments »

af Julie Rugaard
To hår or not to hår? Det er spørgsmålet!Jeg lægger røret på, og er på røven over en samtale jeg lige har haft. Hvad jeg havde forestillet mig, ville være en samtale, der varede 5 minutter og som på ingen måde ville udfordre mit intellekt, blev til en halv times virkelig interessant samtale. En samtale, der fik mig til at reflektere over min egen – kønsbehåring. (Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg nogensinde skulle skrive den sætning). Jeg tænker tilbage på første gang, jeg blev bevidst om, at ryatæpper er yt og glatbarberet er nyt! Det var nemlig ikke noget, kvinderne i kollektivet havde informeret mig om.

Jeg står på badeværelset hos min bedste veninde. Vi er 14 år gamle, og ligesom jeg, bor hun alene med sin mor i et boligbyggeri i Jægerspris. Vi er pigebørn af enlige kvinder, og meget optaget af alt, der har at gøre med det kvindelige. Brysterne er endnu kun små hårde knuder. De er ømme og stadig næsten usynlige. Men det til trods, bliver de spændt op i de første bh’er vi har lokket ud af vores mødre. Vi skal i bad inden vi skal til bålfest ude på stranden sammen med resten af byens unge. Jeg spærrer øjnene noget op, da jeg ser min veninde tage en barberskraber og skrabe dunene af mellem benene. ”Hvad laver du?” får jeg fremstammet. Her stod jeg, og var så stolt af de par hår, jeg havde fået, og så står hun Gud hjælpe mig, og barberer hendes egne af????!!! Hun kigger på mig med autoritær overbevisning og fortæller mig noget helt nyt: ”Det altså er meget uhygiejnisk, at have hår på tissekonen. Vi er voksne nu, hvor vi har fået menstruation, og netop fordi vi har det, så skal man skrabe hårene af, så blodet ikke sætter sig fast. Det er nemlig meget ulækkert!” Mere behøvede jeg ikke at vide. Fra den dag af var jeg “inkarneret glatbarberet”. Guderne skulle vide, at jeg ikke havde tænkt mig, at falde i den ulækre kategori.

Havde jeg bare vidst, hvad jeg ved nu. At glatbarberede fisser var et modefænomen, opstået i pornobranchen i Los Angeles i 80’erne, og slet ikke har noget med hygiejne at gøre, havde jeg nok tænkt mig en ekstra gang om. At det handlede om, at man så bedre kunne ”se hvad der skete” i filmen, og samtidig var det en metode til at få kvinderne til at fremstå mere Loita-agtige. Set med de øjne, der er mine i dag, er det jo totalt absurd, at to 14-årige piger, står på et badeværelse i provinsen, og barberer dunene af mellem benene, som et indirekte resultat af den tids stereotype pornomodel. Det stemmer i hvert fald ikke over ens med det billede, jeg har af mig selv som frigjort kvinde.  Men det får mig samtidig til at tænke over, hvor frigjort, jeg egentlig er. To gange i mit liv, er det sket, at beskueren har påpeget mit valg af kussemode, og begge gange er jeg blevet rystet. Det kom helt bag på mig, at der var andre muligheder, der kunne være det mindste attraktive. Og med en så snæver holdning til, om der skal være ”hår på den” eller ej, så kan der vist ikke herske nogen tvivl om, at mit valg i den sammenhæng, ikke har været et valg, men indoktrinering.

Det er overraskende nok enormt grænseoverskridende for mig, at sidde her og skrive om mit forhold til hår eller ingen hår mellem benene. Jeg er normalt ikke bange for at sige min ærlige mening, eller beskrive mine oprigtige følelser. Men jeg kan mærke, at det er mere privat, end jeg havde regnet med, og jeg tænker enormt meget over mine valg af ord og vendinger. For eksempel har jeg skrevet ”kussemode” i det her indlæg – WTF??? Jeg tænker sågar, at den her blog aldrig rammer læseren. Men samtidig kan jeg også mærke, at det her handler om meget mere end kønshår og – nu siger jeg det igen – kussemode. Det handler om retten til det frie valg. Et frit valg, der er uafhængigt af en mode, er der dikteret af pornoindustrien. Og et frit valg er det kun, hvis vi er bevidste omkring hvilke faktorer, der spiller ind i vores overvejelser, når vi træffer valget.

Hvad mit valg er i dag, når det kommer til valg af hår eller fravalg af samme, er en privat sag. Men jeg ved dog med sikkerhed nu, efter megen efterrationalisering, at det er et bevidst valg, jeg har truffet. På mine betingelser og ud fra mine lyster og overvejelser.

Mit ønske er, at vi tænker os om hver gang vi træffer et valg. At vi bruger et øjeblik på, at mærke efter om valget er truffet med hjertet eller med en indoktrineret del af hjernen. Ikke kun når det gælder kønshår og – for allersidste gang – kussemode.

Kærlige hilsner

Julie

3 Comments
  1. Janni mørup

    Ja så sandt er det sagt..
    Super skrevet

    Reply

  2. Flemming Helver

    Godt og modigt skrevet :)

    Reply

    • Julie

      TAK :-)

      Reply

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *